International Physics Masterclasses

Z stien

Velkommen til Z stien! Her kan du lære om nogle partikler, som fx Z bosonen og Higgs bosonen, og deres betydning for vores forståelse af naturen. I din undersøgelse kommer du til at bruge rigtige ATLAS data fra Large Hadron Collider (LHC) ved CERN.

Før du kaster dig ud i opgaven, vil vi føre dig på en rejse ind i de allermindste strukturer mennesket kender til: elementarpartiklerne. Du ser hvordan de kan produceres i proton-proton sammenstødene i LHC og du lærer hvordan man kan identificere elementarpartikler i ATLAS detektoren. Endelig skal du lave en rigtig fysikmåling ved hjælp af nye data fra ATLAS detektoren: identificer Z bosonen og andre lettere partikler og mål deres egenskaber! Du får mulighed for at lede efter Higgs bosonen på en måde som ligner den fysikerne i ATLAS har brugt. Du vil så indse, at du har mestret et redskab som kan bruges til at opdage det ukendte!